Udlejning

Ødis Forsamlingshus

De perfekte rammer til DIN fest

Udlejning

 

Her følger lidt oplysninger om, hvordan og på hvilke vilkår, du lejer Ødis Forsamlingshus til DIN fest.

 

I forsamlingshusets kalender her ovenfor, kan du med det samme se, om huset er ledigt den dag du ønsker at leje det. -Hvis der ikke står noget skrevet i kalenderen på den/de dage du er intereseret i, er huset ledigt.

 

Du kan med det samme reservere forsamlingshuset til DIN fest, ved at udfylde og indsende lejekontrakten, som du finder på menuen til venstre: "Lej Ødis Forsamlingshus."

-Har du spørgsmål, er du selvfølgelig også meget velkommen til at kontakte udlejer.

 

Alt vedrørende udlejning af Ødis Forsamlingshus, varetages af Minna Laursen (Benævnt udlejer), Søndergyden 5, Ødis, 6580 Vamdrup, e-mail: info@odisforsamlingshus.dk eller Tlf.: 6136 6015

Bemærk: Huset udlejes IKKE ud til personer under 21 år!

 

Leje for en weekend (fredag-lørdag) er kr. 2500,- inkl. rengøring + forbrug af el og varme.

Leje for en weekend (lørdag-søndag) er kr. 2500,- inkl. rengøring + forbrug af el og varme.

Leje for en enkelt dag fra mandag til fredag er kr. 1500,- inkl. rengøring + forbrug af el og varme.

-El og varme afregnes altid efter måler, som aflæses af lejer ved ankomst og afgang.

 

Ved reservation af forsamlingshuset udfærdiger lejer en elektronisk lejekontrakt, hvorefter depositum på kr. 400,- skal indbetales. Reservationen kan først betragtes som gældende, når depositummet er forsamlingshuset i hænde. Udlejer vil snarest herefter modtagelse af depositum, bekræfte lejemålet af forsamlingshuset.

 

Ved annullering af reservation, tilbagebetales depositum kun, såfremt lokalerne genudlejes til anden side.

 

Det på lejekontraktens anførte navn, betragtes som lejer og kun denne må afholde fest i huset. (Lejer skal deltage i festen). Lejeren er erstatningspligtig for al inventar og service m.v. der findes i lokalerne.

 

Det resterende lejebeløb, samt kr. 300,- til aconto forbrug (el og varme), indbetales senest 1 uge før lejemålets begyndelse.

 

Lejer kontakter herefter udlejer for at få oplyst koden til nøgleboks som indeholder nøglen til huset.

-Koden udleveres IKKE før restlejen er forsamlingshuset i hænde!

 

Lejer har lokalerne til rådighed fra dagen før første lejedag kl. 14.00. Huset afleveres dagen efter sidste lejedag senest kl. 10.00, medmindre andet er aftalt med udlejer.

 

Det er ikke tilladt at ryge i forsamlingshuset! -Al rygning foregår derfor udendørs, og cigaretskodder deslige, skal være fjernet inden aflevering af nøgle!

 

Efter lejer har afleveret huset, vil der ske en kontrol af lokaler og service. Når udlejer har modtaget ”Forbrugsafregning” retur fra lejer. Vil der blive lavet en slutopgørelse af det indbetalte depositum samt aconto forbrug, og tilbagebetaling af et eventuelt overskydende depositum vil finde sted.

 

Når lejer har returneret ”Forbrugsafregning” (side 3 i lejekontrakten) til udlejer. Udfærdiger udlejer en slutopgørelse af det indbetalte depositum samt afregning af gas og el. Slutafregningen fremsendes lejer pr. mail. Overskydende depositum tilbagebetales til lejers kontonummer, oplyst ved udfyldelse af lejekontrakten.

 

Ødis Forsamlingshus er et gammelt hus, der udelukkende drives af ulønnet frivillig arbejdskraft. Du som lejer, kan derfor give en hjælpende hånd, ved at behandle huset med respekt, og forlade det i en pæn og ryddelig stand. Husk også på, at der efter dig, kommer andre brugere, som også gerne skulle blive tilfredse med huset.

 

Angående parkering ved forsamlingshuset, henvises til siden: "Parkering" i menuen til venstre.

 

Vi har samlet lidt billeder af borddækning mv. på siden: "Inspiration" i menuen til venstre.

 

Der er handicapvenlig adgang til forsamlingshuset, via døren i gavlen der fører direkte ind til salen.

 

Bestyrelsen for Ødis Forsamlingshus forbeholder sig ret til, på ethvert tidspunkt, at ændre i vilkår og betingelser for leje af Ødis Forsamlingshus.

-Lejers Ansvar Og Pligter, klik på "Pop ud" i hjørnet for at åbne.

Copyright © 2018 Ødis Forsamlingshus. Alle rettigheder forbeholdes.

Ødis Forsamlingshus

De perfekte rammer til DIN fest!

 

Weekendleje (fre - lør) 2500kr. Inkl. rengøring

Weekendleje (lør - søn) 2500kr. Inkl. rengøring

Dagsleje (man - fre) 1500kr. Inkl. rengøring

-El og varme afregnes efter måler.